Fakta om ulykker og anmeldelse af ulykker

 

Arbejdsmiljøforholdet og kravene

Ved en arbejdsulykke forstås en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, der sker i forbindelse med arbejdet, og som medfører personskade.

 

For det uniformerede personale er de hyppigst forekommende ulykker: 

  • Voldsulykker
  • Faldulykker
  • Ulykker hvor ansatte skærer eller klemmer sig

 

Voldsulykker sker i forbindelse med overfald fra indsatte og skader i forbindelse med håndtering af voldsomme indsatte. Magtanvendelse under transport af indsatte på trapper o.l. er et af de særligt risikable områder. Genstande, der kan falde ned ved etageadskillelser uden sikkerhedsnet, og områder der ikke kan overvåges fra vagtkontoret, er andre væsentlige risici. 

Medarbejderne skal oplyses om risici på arbejdspladsen og instrueres og oplæres, så de kan udføre arbejdet på en så farefri måde som muligt.

 

Ulykker skal analyseres og forebygges.

 

Arbejdsgiveren skal snarest og inden 9 dage efter første fraværsdag anmelde arbejdsulykker, der medfører uarbejdsdygtighed i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, til Arbejdstilsynet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

 

En arbejdsulykke, herunder en kortvarig skadelig påvirkning af højst 5 dages varighed, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, har arbejdsgiveren desuden pligt til at anmelde snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden til sit forsikringsselskab eller AES.

 

Den tilskadekomne har selv ret til at anmelde skaden til de samme instanser, hvis arbejdsgiveren ikke gør det.

 

Generelt er fristen for anmeldelse af arbejdsskader 1 år efter ulykken for andre end arbejdsgiveren (en frist iht. AES' regler).

 

 

Anmeldepligten gælder fx også ved:

  • færdselsuheld, når færdslen er sket som led i et arbejde såvel for en arbejdsgiver som arbejdsgiver selv. Anmeldepligten gælder ikke ved ulykker på vej til og fra arbejde, med mindre dette indgår som en del af arbejdet, fx ved kørsel fra én adresse til en anden adresse
  • ulykkestilfælde, der sker om fredagen, og hvor den tilskadekomne møder om mandagen, men har været ”uarbejdsdygtig” lørdag og måske søndag.

 

Virksomhedens arbejdsmiljøorganisation (herunder arbejdsmiljørepræsentanten) har ret til at se anmeldelsen. Arbejdsmiljøorganisationen skal bruge den i sin undersøgelse af ulykken. Ved undersøgelsen skal arbejdsmiljøorganisationen søge at finde årsagen til ulykken og søge at gennemføre løsninger, der kan hindre en gentagelse.

 

Arbejdsgiveren skal desuden give den tilskadekomne en kopi af anmeldelsen.

Alle har ret til at anmelde arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger til Arbejdstilsynet og AES.

 

Ønsker skadelidte at rejse en erstatningssag, anmelder arbejdsgiveren dette til sit forsikringsselskab. Hvis arbejdsgiveren er selvforsikret eller ikke har tegnet forsikring, skal anmeldelsen ske til AES. Forinden dette sker, skal den behandlende læge, der først har behandlet skadelidte efter arbejdsulykken, udfylde en lægeerklæring på anmeldelsen.

  

Gode råd om tiltag og løsninger

Forebyggelse af ulykker

Forebyggelse af voldsulykker behandles i faktaarket "Trusler og vold".

 

For at få overblik over hvilke ulykkesrisici, der kan forekomme på arbejdspladsen, er det vigtigt, at der laves en APV-kortlægning, og at denne følges op af jævnlige arbejdsmiljørunderinger.

 

I forhold til risici for faldulykker kan følgende eksempelvis undersøges:

  • om adgangsvejene er i forsvarlig stand, herunder sikring af adgangsveje om vinteren i forbindelse med sne og is
  • om de områder, hvor personalet færdes, har en orden, ryddelighed og indretning, der sikrer at man ikke falder over, glider i eller støder imod noget

    (se faktaarket om Fald og snublen.)

  • om der er passage af farlige steder, fx steder med nedstyrtningsfare 
  • om belysningsforholdene evt. kræver ekstra belysning medbragt (fx når man skifter fra et oplyst rum til en mørk kælder eller gård). 

Fundne problemer løses med en handlingsplan som kan være en del af APV’en.

 

God analyse af ulykker og nærved-ulykker

 

Start med at få fuldstændig hold på, hvad der skete, og find herefter ud af, hvorfor det kunne ske.

 

Led efter de bagvedliggende årsager – så bliver løsningerne bedre.

 

Fx er det ikke nødvendigvis en ansats egen skyld, hvis han om vinteren glider og falder ved opsynsarbejde under en gårdtur.

 

I stedet mangler der måske en skriftlig regel om, at der skal være ryddet for sne og saltet, når gårde anvendes.

 

Det kan også være, at denne regel var besluttet, men ikke var blevet overholdt.

 

Hver af årsagerne kræver forskellige løsninger, som kan medvirke til at forebygge en gentagelse. – Hvis årsagsanalysen ender med, at det blot var fordi den ansatte var kluntet, eller at ulykken var et hændeligt uheld, vil det blot være et spørgsmål om tid, før en lignende ulykke sker igen.

 

God instruktion, oplæring og tilsyn

 

En væsentlig faktor mhp. forebyggelse er, at alle medarbejdere har tilstrækkelig viden om det arbejde, de skal udføre, - også i forhold til sundhed og sikkerhed.

 

Så det skal afklares, om alle har fået den nødvendige instruktion og oplæring, og om de rent faktisk bruger denne viden i deres arbejde.

 

Læs mere om ulykkesforebyggelse på http://www.forebygulykker.dk

  

Gode links: