Fakta om ulykker og anmeldelse af ulykker

 

Arbejdsmiljøforholdet og kravene

En arbejdsulykke er en personskade forårsaget af en hændelse, der er sket pludseligt i forbindelse med arbejdet.

 

Medarbejdere skal oplyses om hvilken risiko, der er, for ulykker på arbejdspladsen.

 

Medarbejderne skal instrueres og oplæres, så de kan udføre arbejdet på en farefri måde.

 

Anmeldelse

Arbejdsgiveren skal snarest og inden 9 dage efter første fraværsdag anmelde arbejdsulykker, der medfører uarbejdsdygtighed i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, til Arbejdstilsynet.

 

En arbejdsulykke, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, har arbejdsgiveren desuden pligt til at anmelde snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden til sit forsikringsselskab eller Arbejdsskadestyrelsen.

 

Den tilskadekomne har selv ret til at anmelde skaden til de samme instanser, hvis arbejdsgiveren ikke gør det.

 

Generelt er fristen for anmeldelse af arbejdsskader 1 år efter ulykken for andre end arbejdsgiveren (en frist iht. Arbejdsskadestyrelsens regler).

 

Ejere og brugere af maskiner og andre tekniske hjælpemidler har pligt til at anmelde ulykker, der er sket ved brug af redskabet til Arbejdstilsynet.

 

Dette gælder også selv om den tilskadekomne ikke er en ansat. 

 

Anmeldepligten gælder f.eks. også ved:

  • færdselsuheld, når færdslen er sket som led i et arbejde såvel for en arbejdsgiver som arbejdsgiver selv. Anmeldepligten gælder ikke ved ulykker på vej til og fra arbejde, med mindre dette indgår som en del af arbejdet, f.eks. ved kørsel fra én adresse til en anden adresse
  • ulykkestilfælde, der sker om fredagen, og hvor den tilskadekomne møder om mandagen, men har været ”uarbejdsdygtig” lørdag og måske søndag.

Anmeldelse sker i elektronisk form via EASY eller VIRK.

 

Virksomhedens arbejdsmiljøorganisation (herunder arbejdsmiljørepræsentanten) har ret til at se anmeldelsen. Arbejdsmiljøorganisationen skal bruge den i sin undersøgelse af ulykken. Ved undersøgelsen skal arbejdsmiljøorganisationen søge at finde årsagen til ulykken og søge at gennemføre løsninger, der kan hindre en gentagelse.

 

Arbejdsgiveren skal desuden give den tilskadekomne en kopi af anmeldelsen.

Alle har ret til at anmelde arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.

 

Ønsker skadelidte at rejse en erstatningssag, anmelder arbejdsgiveren dette til sit forsikringsselskab. Hvis arbejdsgiveren er selvforsikret eller ikke har tegnet forsikring, skal anmeldelsen ske til Arbejdsskadestyrelsen. Forinden dette sker, skal den behandlende læge, der først har behandlet skadelidte efter arbejdsulykken, udfylde en lægeerklæring på anmeldelsen.

 

 

Ulykker skal analyseres og forebygges.

Indenfor vaskeriområdet bør der især være fokus på at forebygge følgende ulykkestyper, der er oftest forekommende:

  • faldulykker, - når man snubler over ting eller glider på glatte og våde overflader
  • ulykker i forbindelse med brug af båndtransportører, conveyorbaner, manuelle vogne, rullecontainere mv., hvor man mister kontrollen og skader sig selv eller andre
  • klemulykker - ved håndtering af containere, under brug af vaskemaskiner, strygeruller, tørretumblere, presse- og valsemaskiner og andre maskiner
  • stikskader - kanyler, skalpeller, knive mv. - manglende brug af stiksikre handsker og lysborde
  • skoldning ved dampudslip og ætsning ved indånding af kemiske stoffer som fx klordampe. 

 

  

Gode råd om tiltag og løsninger

Hvis APV og arbejdsmiljørunderinger udføres perfekt, skulle ulykker i udgangspunktet helt kunne forhindres, idet man herved havde set alle farer og forebygget dem.

 

Skulle en ulykke alligevel forekomme eller være lige ved at ske (nærved-ulykke), gælder det om at lære af hændelsen og forhindre, at det sker igen.

 

God analyse af ulykker og nærved-ulykker

 

Start med at få fuldstændig hold på, hvad der skete, og find herefter ud af, hvorfor det kunne ske.

 

Led efter de bagvedliggende årsager – så bliver løsningerne bedre. Bliv ved med at spørge hvorfor, indtil der ikke er flere "fordi'er".

 

Fx er en medarbejder ikke nødvendigvis kluntet, hvis hun falder i et gangareal, hvor pladsen er trang på grund af mange emner, der er anbragt på gulvet.

 

I stedet mangler der måske en skriftlig regel om, at gangarealer skal være ryddelige, og at der ikke må placeres emner her udenfor afmærkninger.

 

Det kan også være, at denne regel var besluttet, men ikke blev overholdt, enten fordi de ansatte ikke kendte reglen eller var ligeglade.

 

Hver af årsagerne kræver forskellige løsninger, som kan medvirke til at forebygge en gentagelse. – Hvis årsagsanalysen ender med, at det blot var fordi medarbejderen var kluntet, eller at ulykken var et hændeligt uheld, vil det blot være et spørgsmål om tid, før en lignende ulykke sker igen.

 

Når årsagen er afklaret, skal der findes en samlet løsning, der kan forebygge en gentagelse af ulykken. Når løsningen er taget i anvendelse, følges der op på, om den virker, eller om den skal justeres.

 

 

 

God instruktion, oplæring og tilsyn

En væsentlig faktor mhp. forebyggelse er, om alle medarbejdere har tilstrækkelig viden om det arbejde, de skal udføre, - også i forhold til sundhed og sikkerhed.

 

Så det skal afklares, om alle har fået den nødvendige instruktion og oplæring, og om de rent faktisk bruger denne viden i deres arbejde.

 

Læs mere om ulykkesforebyggelse på Forebygulykker.dk og på EASY Forebyggelse

 

Undgå farlige tunge løft. - Læs mere i Fakta om tunge løft og bæringer. 

 

Gode links: