Hvilken vej skal vi vælge? 

 

Der er overordnet 2 "veje", man kan gå, når man laver en APV om arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø: Spørgeskemavejen og dialogvejen.

 
Det gennemgående formål med denne portal er at præsentere disse to veje, samt en række konkrete ideer og guider til, hvordan de to veje kan gennemføres, så de medvirker til at skabe et bedre arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Valget af hvilken vej I skal gå, bør træffes ud fra, hvad der passer bedst til jeres arbejdsplads. Valget af vej medfører nemlig forskellige måder at gå igennem APV-faserne, og hver vej har sine styrker og svagheder, som kan afgøre, hvad I skal vælge hos jer. 
 
Man kan med fordel kombinere de to veje, hvis det virker, som det rigtige for arbejdspladsen. Eksempelvis ved at bruge spørgeskema-metoden til kortlægning og efterfølgende fx metoderne "idekonkurrence" og "fra mig til mig" i vurderings- og prioriteringsfasen.
 
Klik i menuen til venstre, for at se nærmere beskrivelser af dialogvejens styrker og udfordringer og spørgeskemavejens styrker og svagheder.
 
 

 

Læs mere om metoder til psykisk arbejdsmiljø og APV

 

Se Arbejdstilsynets vejledning om metodevalg på amid.dk